Behandling af sygdommen
Behandlingen består af kemoterapi for at undertrykke kræftcellerne samt specifik behandling rettet mod de enkelte symptomer. Behandlingen er tilrettelagt forskelligt afhængigt af, om patienten er yngre eller ældre, fordi ældre patienter har flere og alvorligere bivirkninger end yngre.

Yngre patienter
• Kemoterapi
Yngre patienter tilbydes sædvanligvis en ret intensiv kemoterapi, der består en serie på 2-3 kemoterapi kure, der har til formål at bringe sygdommen mest muligt i ro.

• Stamcellehøst
Efter de indledende kemoterapi kure gives endnu en kemokur evt. med et andet kemostof end i de foregående. Dette har to formål; dels at behandle sygdommen yderligere, men også at bringe stamceller fra knoglemarven ud i blodbanen, hvorfra de samles op og fryses ned.

• Hvad er stamceller?
Stamceller er de moderceller i knoglemarven, som giver anledning til dannelse af alle blodets celler. De findes normalt kun i knoglemarven, men kan kortvarigt bringes ud i blodbanen. Dette sker i efterforløbet af kemoterapi og stamcelle antallet i blodet kan øges yderligere ved behandling med en vækstfaktor.

• Højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation
Den afsluttende del af behandlingen består af højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation. Denne kemokur består af en højere dosis kemoterapi end givet i de tidligere kure. Dette medfører en bedre effekt og forhåbentlig udryddelse af eventuelle tilbageværende kræftceller. Den høje dosis kemoterapi har imidlertid også den bivirkning, at den ødelægger den normale del af knoglemarven. For at imødegå denne bivirkning indsprøjtes via en blodåre de stamceller, som er udtaget fra patienten tidligere (se under stamcellehøst) . Den normale knoglemarvsfunktion vil blive genoprettet og fungere fremover.. Højdosis kemoterapi giver bedre effekt, men også flere bivirkninger en kemoterapi i vanlig dosis. Selvom patientens egne stamceller gives tilbage og opretter en normal knoglemarvsfunktion vil immunsystemet i en periode være svækket. I denne periode, som normalt er 10-12 dage, vil det være nødvendigt at isolere patienten på enestue og eventuelt give forebyggende medicin for at undgå infektioner. Det vil almindeligvis også være nødvendigt at give både blodtransfusion og blodpladetransfusion i denne periode.

Princippet for højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation.

• Vedligeholdelsesbehandling
Det har ikke tidligere været praksis at give vedligeholdelsesbehandling efter højdosisbehandling. Der er foretaget flere studier med forskellige medikamenter, men det har ikke givet entydige resultater. Dagens praksis i Norden er derfor, at der ikke som standard gives vedligeholdelsesbehandling til patienter som har fået højdosiskemoterapi med stamcellestøtte.

• Knoglemarvstransplantation med fremmed donor
Man har tidligere forsøgt at behandle myelomatose patienter med transplantation af knoglemarv fra en fremmed rask donor. Ved denne behandling må man først udrydde patientes egen syge knoglemarv ved at give en stor mængde kemoterapi og strålebehandling mod hele kroppen for derefter at indgive den raske knoglemarv til patienten. Det har imidlertid vist sig, at denne behandling var forbundet med meget alvorlige bivirkninger og stor risiko, hvorfor den stort set er forladt de fleste steder. I de seneste år er man begyndt at afprøve en ny form for knoglemarvstransplantation, den såkaldte "mini-transplantation". Den består i, at man kun forbehandler patienten ganske let med en megen skånsom kemoterapi og en beskeden strålebehandling. Derpå indgives knoglemarven fra en fremmed rask donor. Denne knoglemarv indeholder også et rask immunsystem. Dette raske immunsystem skal dernæst udrydde patientens kræftceller, men vil også udrydde patientens raske knoglemarvsceller. Slutresulatet bliver, at patienten har fået en ny rask knoglemarv og et nyt rask immunsystem. Denne behandling er dog også forbundet med en del problemer og er stadig på forsøgsstadiet.

Ældre patienter
• Kemoterapi
Den intensive behandling giver ofte for mange og alvorlige bivirkninger hos ældre patienter, hvorfor disse ofte behandles med kemoterapi  i tabletform. Behandlingen har ændret sig den senere tid, fordi flere nye medikamenter har vist sig at være effektive. Den mest brugte behandling er kombinationen af alkeran (Melfalan) (M), prednisolon (P) og thalidomid (T). De to første medikamenter (MP) gives i fire dage, og 4-dages kuren gentages med 5-6 ugers mellemrum, indtil sygdommen har stabiliseret sig. Thalidomid gives daglig uden pause så længe 4-dages kurene gives , ofte i 6 måneder eller længere. Thalidomid kan også erstattes af Velcade, der gives som indsprøjtninger 1-2 gange om ugen. Den tredie mulighed er at give MP alene. Dette er særlig velegnet , hvis man vil undgå de bivirkninger, som thalidomid og Velcade giver. Fælles for alle behandlingerne er, at man holder pause, når sygdommen har stabiliseret sig. Ved første tilbagefald af sygdommen vil  man oftest anbefale at gentage den behandling, som blev givet først.