|
Gener af behandling
Behandling med kemoterapi vil i mere eller mindre grad give gener, som ovenfor beskrevet. Hvor udtalte generne er, afhænger af, hvor intensiv behandlingen er.
Gener af kemoterapi er først og fremmest træthed, påvirkning af immunsystemet med øget risiko for infektioner. Derudover er der mere specifikke bivirkninger til de enkelte stoffer, f.eks. hårtab, mundbetændelse og nervepåvirkning.
Den milde tabletbehandling, som gives til ældre patienter, giver sjældent væsentlige gener. Den mere intensive behandling med afsluttende højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation, som gives til yngre patienter, vil give flere gener. Et sådant langt behandlingsforløb vil betyde nedsat funktion af immunsystemet, udtalt træthed og hos de fleste et vægttab. Der er derfor brug for en rekreationsperiode af måneders varighed, når behandlingen er gennemført.
|