Hvordan undersøger man for myelomatose
Man anvender flere forskellige slags undersøgelser, når man skal stille diagnosen myelomatose, blandt andet blodprøver, urinundersøgelser, knoglemarvundersøgelse og røntgenundersøgelser.
• Blodprøver
I blodprøver undersøger man først og fremmest ,om der er en såkaldt M-komponent. M-komponenten er et særligt proteinstof, som kræftcellerne producerer. Størrelsen eller mængden af M-komponenten er et udtryk for mængden af kræftceller. Dette forhold benytter man sig af, når man følger virkningen af behandlingen. Når antallet af kræftceller falder som følge af behandlingen vil M-komponenten også falde. Blodprøverne benyttes også til at bedømme nyrernes funktion, om der er blodmangel, immunsystemets funktion, samt om der er forhøjet kalk i blodet. Desuden undersøges nogle faktorer som kan være med til at forudsige chancerne for at sygdommen kommer under langvarig kontrol (fx albumin og beta-2 mikroglobulin).
• Urinundersøgelse
I mange tilfælde vil en mindre del af M-komponenten udskilles i urinen. Dette protein i urinen kaldes Bence Jones protein og måles ved at man skal opsamle urinen fra et helt døgn. Hos nogle patienter er der ikke en M komponent i blodet, men kun Bence Jones protein i urinen, og måling af dette er den eneste måde at følge udvikling i sygdom samt effekt af behandlingen på. Ca. 1% af patienterne har dog hverken M-komponent i blodet eller Bence Jones protein i urinen.
• Knoglemarvsundersøgelse
For at stille diagnosen myelomatose er det nødvendigt med en knoglemarvsundersøgelse, hvor man i et mikroskop undersøger, om der unormale plasmaceller (kræftceller) i knoglemarven. En knoglemarvsundersøgelse foregår i lokalbedøvelse. Ved hjælp af en lang tynd nål som stikkes ind på bagerste hoftekam suges en lille mængde knoglemarv ud. Desuden tages ofte en lille bid af knoglemarven ud (en knoglemarvbiopsi).
Knoglemarvundersøgelse. Billedet gengives med tilladelse fra Kræftens Bekæmpelse.
• Røntgenundersøgelser
Røntgenundersøgelser af skelettet bruges til at se efter, om knoglerne er angrebet af sygdommen. På røntgenbillederne ses mørke pletter svarende til de områder, hvor knoglerne er angrebet.
Røntgen billede af kraniet hos myelomatose patient.
• Scanningsundersøgelser
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en mere avanceret undersøgelse af knoglerne, nemlig en MR-skanning. Denne undersøgelse er mere fintfølende end almindelig røntgenundersøgelser og kan i nogle tilfælde afsløre knogleforandringer som ikke kan ses på et almindeligt røntgenbillede eller hvor sygdommen vokser udenfor knoglerne.. MR-skanning bruges dog ikke som rutineundersøgelse, men kun i helt særlige tilfælde eller som led i et forskningsprojekt.
| 
