Nye behandlinger
I de sidste årti er lægemidler som Thalidomid, Velcade og Revlimid gået fra at være lovende medikamenter til at være etablerede behandlinger. Udviklingen forsætter i hastigt tempo, og det er sandsynligt, at i løbet af nogle år har flere nye lægemidler med betydelig effekt ved myelomatose. Nedenfor beskrives udviklingen af andre nye lægemidler.

Der foregår flere projekter med nye proteasompumpehæmmere, altså samme type lægemiddel som Velcade. Disse lægemidler påvirker komplekse funktioner inde i celler og medfører, at cellen dør.

Carfilzomib er det lægemiddel som er kommet længst indenfor denne gruppe. Der foregår allerede afprøvninger, hvor lægemidlet gives til patienter, som ikke længere har gavn af andre lægemidler. Der foregår også forsøg med proteasomhæmmere i tabletform.
Thalidomid og Revlimid er såkaldte immunmodulerende lægemidler. Der fungerer blandt andet ved at påvirke patientens eget immunforsvar i positiv retning. I øjeblikket afprøves et nyt lægemiddel indenfor denne gruppe, som hedder pomalidomid.. Dette har en kraftigere virkning end de andre lægemidler indenfor denne gruppe. Det vides endnu ikke om denne stærkere virkning også er til gavn for patienten.
Udover de nævnte foregår der en del forsøg med andre lægemidler. For eksempel er der flere forsøg som afprøver såkaldt monoklonale antistoffer mod myelomatose. Disse antistoffer skal kunne finde myelomatosekræftcellerne og koble sig til dem. Denne sammenkobling vil så medføre, at myelomatosekræftcellen dør.

Takket være en omfattende grundforskning ved vi i dag meget mere om, hvilke reaktioner i kroppen, der har betydning ved myelomatose. Når man ved mere om sygdommens udvikling, er der også flere måder at angribe myelomatosecellerne på. Afstanden mellem påviste nye mekanismer og færdigudviklede lægemidler er også blevet kortere. Der kræves dog stadig omfattende kliniske studier, inden vi ved om et nyt lægemiddel er effektivt og sikkert for patienterne.