Som det fremgår af det ovenstående foregår der megen forskning med henblik på at forbedre behandlingen af myelomatose. Som led i denne forskning og udvikling af nye behandlinger er det nødvendigt at udføre forsøg på mennesker, herunder patienter med myelomatose. Man kan som patient derfor blive spurgt, om man vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Patienter, der deltager i videnskabelige forsøg bidrager til den medicinske videnskab og får måske selv mulighed for at drage nytte af nye behandlingsmetoder. Det er frivilligt at deltage i forsøg, og man kan til hver tid fortryde. Alle videnskabelige forsøg er godkendt af videnskabsetisk komité, og der foreligger helt faste regler for, hvordan og på hvilke betingelser forsøg må gennemføres.
Hvordan undersøger man myelomatose »