Om Myelomatose


Tilbage »

Nye behandlinger

I de seneste år er der verden over foregået og foregår stadig en intensiv forskningsindsats for at forbedre behandlingen af myelomatose. Dette har medført, at en del nye lægemidler enten er kommet i brug eller snart vil blive taget i brug. Nedenfor omtales nogle af disse.

• Thalidomid
Thalidomid er et produkt som har været kendt siden begyndelsen af 1950'erne, hvor det først og fremmest blev anvendt af gravide kvinder som beroligende og kvalmestillende middel. Det viste sig dog hurtigt, at thalidomid var fosterbeskadigende. En del af de kvinder, der havde indtaget midlet fødte børn med svære misdannelser. Denne tragedie medførte at thalidomid blev taget af markedet. Indenfor de sidste par år har det imidlertid vist sig, at thalidomid har en effekt overfor myelomatose. Thalidomid anvendes nu primært hos patienter, som ikke længere har effekt af standardbehandlingen. Der foregår dog også forsøg verden over med thalidomid i forbindelse med den første behandling og vedligeholdelsesbehandling efter højdosis kemoterapi og autolog stamcelletransplantation. Thalidomid har dog en del bivirkninger, bl.a. træthed, sløvhed, forstoppelse og nervebetændelse. Dette medfører, at en del patienter må ophøre med thalidomid igen.

• Revlimid
Revlimid er et stof som meget ligner thalidomid ved at have samme virkningsmekanisme, og måske bedre end thalidomid. Dette stof skulle også have færre bivirkninger end thalidomid. Revlimid er stadig under afprøvning og er ikke officielt godkendt til behandling af myelomatose. De er således endnu ikke tilgængelig til behandling i Danmark.

• Velcade
Velcade er et helt nyt stof, en såkaldt proteasomhæmmer, som netop er blevet tilgængelig til behandling i Danmark. Stoffet påvirker nogle komplicerede kemiske processer i cellen, som medfører, at cellen dør. Dette stof anvendes i øjeblikket primært til patienter, som ikke længere har effekt af standardbehandlingen, men også med dette medikament foregår der forsøg, som har til formål at finde ud af, om medikamentet skal anvendes tidligere i sygdomsforløbet eller som vedligeholdelsesbehandling.

Hvordan undersøger man myelomatose »
Hvordan viser sygdommen sig »
Hvornår startes behandlinge »
Mål for behandling »
Behandling af sygdommen »
Understøttende behandling »
Gener af behandling »
Efterkontrol »
Nye behandlinger »
Forsøgsbehandling »
Fik du svar?
NMSG informerer om myelomatose. Fandt du ikke, hvad du søgte, så ret henvendelse til os.
< Tilbage