Kemoterapi er hovedhjørnestenen i behandlingen af myelomatose hos både yngre og ældre patienter med myelomatose. Det er imidlertid vigtigt også at give understøttende behandling. Denne består af blodtransfusion, infektionsbehandling, smertebehandling og bisfosfonat (knoglestyrkende) behandling.
• Blodtransfusion
Sygdommen i sig selv, men også kemoterapi kan medføre blodmangel, som eventuelt behandles med blodtransfusion. Hos enkelte patienter med stort behov for blodtransfusion kan der være gavn af behandling med EPO, der er en vækstfaktor, som stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Denne behandling er særlig effektiv hos patienter med dårlig nyrefunktion.
• Infektionsbehandling
Sygdommen i sig selv, men også kemoterapi medfører et svækket immunforsvar. Myelomatosepatienter er derfor meget udsatte for infektioner. Feber bør altid medføre henvendelse til den behandlende læge og det vil ofte være nødvendigt at give antibiotika i drop.
• Smertebehandling
Hos en del patienter har sygdommen angrebet knoglerne, og dette vil ofte medføre smerter i mere eller mindre grad. Der er vigtigt med en effektiv smertebehandling, som kan bestå af tabletter enten håndkøbsmedicin eller mere stærkt virkende morfinlignende præparater. Endelig kan strålebehandling mod knoglebrud eller truende knoglebrud være en meget effektiv smertestillende behandling. En god smertebehandling er forudsætningen for at patienterne kan indlede en fysisk optræning eventuelt vejledt af fysioterpeuter.
• Bisfosfonatbehandling
Patienter med knoglesygdom har også brug for knoglestyrkende behandling. Der findes flere forskellige medikamenter til det formål, men fælles for dem alle er, at de give i drop hver 4. uge. Hvor længe denne behandling skal forsætte er uafklaret, og der kan derfor være forskellige rutiner på de forskellige behandlingssteder.